Nationale og internationale netværk
For Hagens Spring Group er det vigtigt at være velinformeret om alle forhold, der har betydning for moderne produktion af kvalitetsfjedre.
Vi vedligeholder løbende vores viden gennem kontakter og udviklingsprojekter med kunder, forskere og branchefolk i ind- og udland.
Vi deltager i relevante kurser, kongresser og udviklingsforsøg på internationalt plan, og Hagens Spring Group er medlem af flere førende erhvervs- og brancheorganisationer.
Institut of Spring Technology, IST
Institut of Spring Technology, IST, er fjederbranchens førende uvildige interesseorganisation. IST, der holder til i Storbritannien, stiller en forskningsdatabase med nyeste informationer om råvarer såvel som produktionsudstyr til rådighed for sine medlemmer.
VDFI – Verband der Deutchen Federnindustrie
Verband der Deutchen Federnindustrie repræsenterer langt de fleste producenter af fjedre i Tyskland. Dertil kommer en række associerede medlemmer af VDFI indenfor råvarer og produktionsudstyr.
VDFI er desuden et vigtigt medlem af ESF – European Spring Federation - der er den europæiske brancheorganisation.
Dansk Industri
Dansk Industri er Danmarks største og mest indflydelsesrige erhvervsnetværk med mere end 10.000 virksomheder som medlemmer fordelt på flere end 80 brancheforeninger.
Dertil kommer en regional struktur, hvor DI via de 17 regioner også arbejder for at påvirke rammevilkårene for virksomhederne.
Administrerende direktør Henrik Hagens, Hagens Spring Group er mangeårigt medlem af DI Aalborgs bestyrelse, hvor han fungerer som næstformand.