Fødevaregodkendelse
Fødevaregodkendelse.
Fødevarekontaktmaterialer skal overholde både dansk og europæisk lovgivning.
Fødevarekontaktmaterialer er underlagt særlige krav. Kravene er beskrevet i EU-forordning 1935/2004. Forordningen omhandler materialer og genstande, der er bestemt til direkte eller indirekte kontakt med fødevarer. Ifølge forordningen skal fødevarekontaktmaterialer være inaktive, således at de ikke afgiver stoffer til fødevarerne i mængder der kan;
- Frembryde fare for menneskers sundhed.
- Forårsage uacceptable ændringer af fødevarens sammensætning.
- Forårsage forringelse af fødevarens organsleptiske egenskaber.
I lovgivningen stilles der krav til sikring af ”god fremstillingspraksis”, omfattende egnede lokaler, relevant uddannet personale, egnede og relevante fremstillingsprocesser, etc.
Overensstemmelseserklæring.
For samtlige ordrer der fremstilles hos Hagens Fjedre – med krav om fødevarekontaktmaterialer, bliver der udarbejdet en overensstemmelseserklæring, med følgende underpunker;
- Kundens tegningsnummer.
- Materialebetegnelse – herunder sikring af opfyldelse af stillede kundekrav.
- Erklæring omkring afgivelse af bestanddele, der kan;
- Frembringe en fare for menneskers sundhed.
- Forårsage uacceptable ændringer af fødevarens sammensætning.
- Forårsage en forringelse af fødevarens organoleptiske egenskaber.
- Forudsætninger for overholdelse og kvalitet af produkter.
- Bekræftelse på sporbarhed til materialeleverandør.
- Bekræftelse på system til håndtering af evt. reklamationer.
Lovkrav omkring registrering.
I henhold til fødevarelovens § 28 Lov nr. 526 og autorisations bekendtgørelse nr. 149 skal virksomheder i Danmark, der importerer, fremstiller eller markedsføre materialer og genstande bestemt for kontakt med fødevare, være registeret hos fødevarestyrelsen.